Mathias Petersen har en god karriere kørende. Alligevel kæmper han med særligt kompleks

Mathias Petersen har egentlig en ganske god karriere. Han har studeret fem år på universitetet, han har været ansat i både det private og i det offentlige, og i øjeblikket arbejder han som hr-konsulent i forsyningssektoren. Selvom han på papiret klarer sig godt, kæmper han med et kompleks, som i stigende grad spreder sig blandt de veluddannede. »Jeg har den her følelse af, at jeg står på en smal bro, hvor jeg ikke kan bevæge mig sikkert frem, fordi gelænderet mangler,« siger han. »Nogle gange føler jeg, at jeg er ved at falde ud over kanten. Andre gange kan jeg holde balancen.« Mathias Petersens bekymringer centrerer sig om de store omvæltninger, som vores samfund er midt i eller snart kommer til at møde. Han er blandt andet bekymret for, om han kan følge med den teknologiske udvikling. Og han er bekymret for, om han fortsat kan gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. De tanker er han langtfra alene om. En opsigtsvækkende tendens En ny undersøgelse fra TrygFonden, der er udarbejdet i tæt samarbejde med Aalborg Universitet, viser nemlig, at en stor andel af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er bekymrede for deres faglige og almene kompetencer. Undersøgelsen baserer sig på et repræsentativt udsnit af den arbejdende befolkning med i alt 12.129 respondenter i alderen 18-76 år. Her svarer ti procent med en lang videregående uddannelse, at de i høj grad er bekymrede for deres faglige kompetencer, mens 27 procent svarer i nogen grad. Blandt gruppen med kort eller ingen videregående uddannelse er det tilsvarende 14 procent, der i høj grad er bekymrede, mens 33 procent er det i nogen grad. Ifølge Thomas Bredgaard, professor ved Aalborg Universitet og medforfatter til undersøgelsen, er det særligt opsigtsvækkende, at de veluddannede efterhånden er lige så bekymrede som de ufaglærte og kortuddannede, der historisk har været den mest udsatte gruppe på arbejdsmarkedet. »Den teknologiske udvikling går hurtigere end nogensinde, og flere job blandt højtuddannede er i farezonen for at blive digitaliserede. Ingen kan efterhånden føle sig sikre,« forklarer han til Berlingske. Ramt af imposter-fænomen For Mathias Petersen begyndte bekymringerne allerede, dengang han blev færdiguddannet cand.mag. i filosofi for 14 år siden, fortæller han. Filosofi er ikke, som mange andre videregående uddannelser, en direkte adgangsbillet til en bestemt branche, og det udviklede sig hurtigt til en form for utilstrækkelighedsfølelse. Det startede med tanker som »hvilken vej skal jeg gå?«, »hvad kan jeg?«, og »kan jeg overhovedet noget, som andre ikke kan?«. »Det var i virkeligheden meget imposter-agtigt,« siger Mathias Petersen med reference til det såkaldte imposter-syndrom. Imposter-syndrom, der også er kendt som et fænomen, er et psykologisk mønster, hvor en person tvivler på sine egne evner og kompetencer. Fænomenet rammer særligt de veluddannede, som trods stor succes venter på at blive afsløret i, hvor lidt de kan. Deraf navnet imposter, som kan oversættes fra engelsk til »svindler« eller »bedrager«. Selv beskriver Mathias Petersen det som en fast følgesvend, der ikke er blevet mindre dominerende med årene. En vigtig nøgle til at fastholdelse Det har ellers aldrig været noget problem for Mathias Petersen at finde job. Han har både arbejdet som underviser, virksomhedskonsulent, koordinerende banebryder og tilbudskoordinator, inden han landede i sin nuværende hr-stilling. Alligevel kan han godt blive bekymret for sin fremtid på arbejdsmarkedet. Og nok mere nu end nogensinde før, siger han. I takt med den teknologiske udvikling, udbredelsen af kunstig intelligens og et generelt behov for mere specialiseret arbejdskraft, kan almene og faglige kompetencer hurtigt blive forældet. Løbende om- eller opkvalificering er derfor en vigtig nøgle til at kunne fastholde eller finde ny beskæftigelse, vurderer flere eksperter. Og den samme opfattelse deler Mathias Petersen. »Hvis jeg stempler ud og ikke følger med udviklingen, så vil flere af mine arbejdsopgaver meget muligt forsvinde eller ændre karakter. Og så er det nok bare et spørgsmål om tid, før jeg bliver efterladt på perronen,« siger Mathias Petersen. Konkret ville Mathias Petersen eksempelvis gerne have nogle flere kompetencer inden for ai, som han kan bruge til »at optimere nogle processer og gå et spadestik dybere«. Udfordringen er imidlertid ikke, at arbejdspladsen ikke tilbyder efteruddannelse og kurser. For det er der sådan set gode muligheder for, siger Mathias Petersen. Udfordringen er tid. Særligt med to små børn. »På den ene side vil man gerne dygtiggøre sig, så man hele tiden kan være up to date og fortsat gøre sig relevant. Men på den anden side har man også en familie og et fuldtidsarbejde, som skal passes,« siger han. Det er en svær balance, som ofte »manifesterer sig i en konstant dårlig samvittighed,« tilføjer han: »Man kan hurtigt stå med følelsen af, at man ikke er ordentligt til stede eller slår til nogen af stederne. Og at man altid kan gøre det bedre. Det er en enormt frustrerende følelse.« Flere rammer og bedre kommunikation Mathias Petersen erkender, at en del af presset kommer fra ham selv. Men i virkeligheden kan det være svært at vide, om egne forventninger til en selv stemmer overens med arbejdspladsens forventninger, mener han. Personligt tror han, at en bedre rammesætning og løbende forventningsafstemning vil afhjælpe problemet. Det har han både selv og ledelsen et ansvar for, lyder det. »Jeg tror, det er vigtigt, at man løbende søger den her samtale, så man er afklaret med, hvad der stilles af forventninger til en. For ellers kan man hurtigt tænke og antage, at ens kompetencer ikke er tilstrækkelige,« siger han og tilføjer: »Jeg tror i hvert fald, det ville være med til at indfange den usikkerhed, som mange går rundt med.« https://www.berlingske.dk/politik/mathias-petersen-har-en-god-karriere-koerende-alligevel-kaemper-han-med